Afdragsplan

Sådan bruger du afdragsplanen

1. Indtast Lånebeløb, Årlig rente (%) og løbetiden i År og Måneder.
2. Vælg Betalingshyppighed (Månedligt, To gange om måneden, Hver anden uge, Ugentligt, Kvartalsvist eller Årligt) og Rentetilskrivning. Behold Som betalingerne til de fleste lån. Vælg Halvårligt (canadisk boliglånsmodel), hvis du vil regne på et canadisk boliglån med fast rente.
3. Angiv Første betalingsdato for at få en dato på hver række, eller lad feltet stå tomt, så betalingerne kun nummereres. Vælg den Valuta, beløbene skal vises i.
4. Under Ekstra indbetalinger kan du lægge ekstra afdrag ind: - Ekstra beløb på hver betaling og Fra betaling nr. (f.eks. 13, hvis det skal starte i andet år); - Ekstra beløb én gang om året, som betales sammen med årets sidste betaling; - Enkeltindbetalinger: klik på Tilføj en enkeltindbetaling, og indtast Betaling nr. og Beløb. Brug Fjern til at slette en linje.

Resultatet viser den Ordinære betaling, Antal betalinger, hvornår lånet er Betalt tilbage, Renter i alt, Sparede renter og Sparet tid takket være de ekstra indbetalinger, Ekstra indbetalinger i alt og Betalt i alt. Tabellen viser Hver betaling eller én række pr. år (Pr. år) med kolonnerne Betalt, Ekstra, Rente, Afdrag og Restgæld. Download CSV gemmer tabellen til et regneark, og Udskriv åbner en overskuelig udgave af hele planen (alle rækker, uden resten af siden), som du kan printe eller gemme som PDF i udskriftsdialogen.

Virker i din browser. Intet, du indtaster, sendes til en server.

Sådan beregnes afdragsplanen

Renten pr. betaling er i = r / n, når renten tilskrives ved hver betaling, eller i = (1 + r/m)^(m/n) − 1 ved en anden tilskrivningshyppighed m (m = 2 for canadiske boliglån). Den ordinære betaling er den klassiske annuitetsydelse:

P = L × i / (1 − (1 + i)^−N)

L er lånebeløbet, og N er antallet af betalinger. For hver række er renten restgælden × i, afrundet til nærmeste øre. Betalingen dækker først renten, og resten plus et eventuelt ekstra beløb går til afdrag på hovedstolen. Den sidste betaling justeres, så restgælden ender på præcis nul, og en ekstra indbetaling kan aldrig betale mere, end der er tilbage af lånet.

Eksempel: 300.000 kr. til 5 % over 25 år med månedlige betalinger og månedlig rentetilskrivning giver en ydelse på 1.753,77 kr. om måneden og 226.131,04 kr. i renter. Hvis du lægger 200 kr. oven i hver betaling, er lånet betalt efter 246 betalinger i stedet for 300, altså 4 år og 6 måneder tidligere, og du sparer 46.351,24 kr. i renter.

Hvorfor sparer ekstra afdrag så meget?

Tidligt i lånets løbetid består det meste af hver betaling af renter, fordi restgælden er høj. Hver krone, du betaler ekstra, fjerner en krone af hovedstolen, som ellers ville have været forrentet i resten af løbetiden. Derfor sparer et lille, tilbagevendende ekstra beløb tidligt i forløbet ofte mere end en større engangsbetaling sidst i forløbet. Den ordinære betaling forbliver den samme: lånet slutter bare tidligere.

Tjek vilkårene i din låneaftale, før du indfrier noget af lånet ekstra. Nogle långivere tager gebyr ved ekstraordinære afdrag, og mange canadiske långivere tillader kun 10 til 20 % af det oprindelige lånebeløb om året uden bod. Dette værktøj beregner ikke gebyrer eller bod.

Bemærk, at planen følger en klassisk annuitetsmodel med fast rente. Et realkreditlån med variabel rente, afdragsfrihed eller kurstab ved indfrielse følger andre regler, som værktøjet ikke tager højde for.

Tips til at bruge planen

• Prøv først planen uden ekstra afdrag, og læg derefter ekstra beløb til, så du kan se forskellen i Sparede renter og Sparet tid.
• Brug visningen Pr. år til at få overblik over, hvor meget restgælden falder hvert år, og Hver betaling, når du vil se præcis, hvad der sker med den enkelte ydelse.
• Hvis du får en bonus eller en skatterefusion, kan du lægge den ind som en Enkeltindbetaling på det rette betalingsnummer og se effekten med det samme.