Lydspektrumanalysator

Sådan bruger du spektrumanalysatoren

1. Klik på Start mikrofon, og tillad adgang, når din browser spørger. Spektret begynder at bevæge sig, så snart der kommer lyd ind.
2. Vil du analysere en optagelse i stedet, slipper du en lydfil på dropzonen (MP3, WAV, OGG, FLAC …) og klikker på Afspil fil. Du hører filen, mens den analyseres.
3. Vælg en Visning: Søjler, Linje eller Spektrogram (vandfald), der ruller fra højre mod venstre og viser, hvordan spektret ændrer sig over tid.
4. Vælg Frekvensakse: Logaritmisk (som øret hører, hvor en oktav fylder lige meget overalt) eller Lineær (lige mange hertz pr. pixel, nyttigt til overtoner og høje frekvenser).
5. Justér FFT-størrelse og Udjævning for at afveje detaljer mod stabilitet (se nedenfor).
6. Klik på Frys for at holde det aktuelle billede og aflæse det i ro og mag, og derefter på Genoptag. Stop frigiver mikrofonen og lukker lydmotoren.

Aflæsningerne under grafen viser Spidsfrekvens (den kraftigste komponent over 20 Hz), Nærmeste tone med afvigelsen i cent (A4 = 440 Hz), Spidsniveau og analysens Opløsning.

Hvad analysatoren viser

En spektrumanalysator opdeler en lyd i dens frekvenser med en hurtig Fouriertransformation (FFT). Hver blok samples bliver til en liste af »bins«, og bin k ligger ved k × samplingsfrekvens ÷ FFT-størrelse hertz. Højden på hver søjle er energien i det bånd, i decibel i forhold til digital fuld skala. Browseren anvender et Blackman-vindue før FFT, så en ren sinusbølge i fuld skala aflæses omkring −14 dB frem for 0 dB: værdierne egner sig bedst til at sammenligne frekvenser med hinanden, ikke som en absolut lydniveaumåler.

Spidsfrekvensen forfines mellem to bins med parabolsk interpolation, så den er mere præcis end afstanden mellem bins alene. Den viser den stærkeste komponent, som som regel, men ikke altid, er den tone, du hører: på en dyb basnote eller en stemme kan anden overtone være kraftigere end grundtonen.

FFT-størrelse, opløsning og udjævning

FFT-størrelse bestemmer frekvensopløsningen: ved 48 kHz giver 2048 punkter ca. 23 Hz pr. bin, 8192 giver 5,9 Hz, og 32768 giver 1,5 Hz. En større FFT adskiller tætte frekvenser og dybe toner bedre, men kræver et længere stykke lyd (32768 samples er ca. 0,7 s), så den reagerer langsommere på hurtige ændringer. Til tale og trommer fungerer 1024 til 4096 godt. Til stemning, basnoder eller jagt på brum bruger du 16384 eller mere.

Udjævning midler hvert billede med de foregående. Ved 0 ser du hvert flimmer. Omkring 0,8 er visningen rolig og lettere at læse. Spektrogrammet bruger de samme data med farver fra sort (stille) over lilla og rød til gul og hvid (højt).

Praktiske anvendelser

• Find et netbrum (50 eller 60 Hz og dets overtoner) eller en hvinende jordsløjfe.
• Tjek, hvilke frekvenser et instrument, en stemme eller en rumresonans fremhæver, før du rører ved en equalizer.
• Test en højttaler eller hovedtelefoner med et sweep fra en tonegenerator, og se efter dyk og toppe.
• Se afskæringen i en MP3-fil: mange kodninger med lav bitrate stopper omkring 16 kHz.